Kolkwitz Bunker, Kommandopost fra den kolde krig i Kolkwitz, Tyskland

Kolkwitz-bunkeren er et underjordisk militæranlæg bygget med armerede betonkonstruktioner fordelt på tre niveauer over et fundament på 42,5 gange 18 meter.

Bygget i midten af 1960'erne samtidig med Cölpin-bunkeren og med læring fra Kagel-bunkeren blev Kolkwitz-bunkeren taget i brug i 1967 som kommandopost GS-31 for 1. luftforsvarsdivision i Østtysklands luftvåben/luftforsvar. Den koordinerede jagerregimenter, luftværnsraketenheder og radiotekniske tropper, og dens sambandscentral forbandt NVA med de sovjetiske styrker. Efter 1990 blev den taget ud af drift og senere omdannet til et militærhistorisk museum.

Siden 2004 driver foreningen Kolkwitzer Bunkerfreunde GS-31 e.V. anlægget som militærhistorisk museum og tilbyder guidede ture; foreningen er medlem af Bunkerallianz Berlin-Brandenburg. Bunkers egen sambandscentral var integreret i NVA's sambandsnet og forbandt kommandoposten med Forsvarsministeriet, LSK/LV-kommandoen i Eggersdorf og den centrale kommandopost i Fürstenwalde.

Rundvisningerne finder sted den anden lørdag i hver måned kl. 9.30 og kræver forhåndstilmelding via e-mail, kontaktformular eller telefon; ved stor efterspørgsel oprettes en ekstra rundvisning. Særlige rundvisninger kan aftales. Bunkeren ligger cirka 12 kilometer vest for Cottbus i kommunen Kolkwitz ved kanten af erhvervsområdet "Am Technologiepark" og nås via A 15 afkørsel Cottbus-West eller B 115 mellem Vetschau og Cottbus.

Bunkers kommunikationscentral blev betjent af LSK/LVs 31. kommunikationsbataljon i Cottbus, som knyttede kommandoposten til NVA's netværk. Forbindelser gik til Forsvarsministeriet, LSK/LVs kommando i Eggersdorf, den centrale kommandopost i Fürstenwalde, grænsetropperne og Interflugs civile anlæg. Kabel-, radio-, retningsradio- og troposfæreforbindelser kørte mestendels krypteret.