Burg Gleuel, Middelalderborg i Gleuel, Tyskland

Burg Gleuel er en tofløjet, toetages vandborg af hvidkalket tegl, omgivet af grave, der får vand fra Gleueler Bach. Den seksaksede hovedfløj mod gaden har en flerfoldigt buet trappegavl og nås via en bro flankeret af to marmorløver; en højere fireakset sidefløj med valmtag forbindes via et trappetårn. Sidebygninger omslutter en hesteskoformet gård.

Burg Gleuel er første gang dokumenteret 4. juni 898, da kong Zwentibold af Lotharingien skænkede en Salhof i Gleuel (Gloulo) med tolv andre gårde og kirken til Essen Kloster. I midten af 1200-tallet overgik borgen og landsbyen til Kölns domkapitel. Johann von Cölln fra en kölnsk rådsherrefamilie erhvervede den i 1630 og ombyggede i 1632 det oprindelige firefløjede anlæg til det nuværende tofløjede, hvilket en gavlsten vidner om. I 1726 kom godset tilbage til domkapitlet ved arvekøb, og sekulariseringen bragte det i 1802 i private hænder.

Navnet Gleuel optræder som Gloulo i et dokument fra 898. Inde i hovedbygningen har riddersalen et kölnsk loft med våbenskjolde for slægterne von Cölln og von Mülheim, dateret 1685. Salen bruges lejlighedsvis til koncerter i serien Erftkreiszyklus, som afholdes på skift i distriktets herregårde.

Slottet ligger i en offentligt tilgængelig park i Gleuel, omgivet af vandgravene fra Gleueler Bach; selve slottet er normalt lukket, fordi ejeren bor og arbejder der. Det åbner for koncertrækken Erftkreiszyklus ved Hürther Musikseminar og andre kulturelle arrangementer. Hovedindgangen nås over en bro med to marmorløver.

Portbroen flankeres af to marmorløver, og en sten i gavlen bærer årstallet 1632, hvor Johann von Cölln ombyggede det firefløjede anlæg til det nuværende tofløjede. Den nuværende ejer bor på stedet og driver et lille veteranbilmuseum i sidebygningerne.