Burg Eilenburg, Borg i Eilenburg, Tyskland

Burg Eilenburg er en middelalderborg på en bakketop over Mulde-floden, bestående af to beboelsestårne i mursten, en ringmur og flere volde. En barok administrationsbygning ligger på området, tilføjet senere for at supplere den oprindelige befæstning.

En slavisk befæstning fra 800-tallet blev i midten af 900-tallet centrum for Burgward Ilburg og optræder som 'civitas Ilburg' i et dokument af Otto I dateret 29. juli 961. Omkring år 1000 overgik den til greverne af Wettin, og i årtierne omkring 1200 blev der opført to beboelsestårne af tegl og en ringmur. I 1644 blev borgen indtaget af svenske tropper under Trediveårskrigen; det beskadigede anlæg blev senere brugt som stenbrud, mens Amtshaus og fængsel stammer fra 1600- og 1700-tallet.

Navnet Eilenburg stammer fra den slaviske bosættelse Ilburg, som nævnes i 961; borgen gav også navn til adelsslægten von Eulenburg, en af Wettin-dynastiets vigtigste ministerialfamilier. Beboelsestårnet Sorbenturm er opkaldt efter de formentlig talrige sorbiske borgmænd.

Slottet ligger på Schloßberg, en oval lerhøj, hvis top ligger mellem 132,5 og 135 m over havet, godt 30 m over bymidten. På højen er der bevaret jordvolde op til ti meter høje, synlige allerede på vejen op. Den barokke Amtshaus har haft et provisorisk tag siden brandstiftelsen i 1993, der ødelagde dens mansardtag, og der er siden opstået betydelige skader også indvendigt.

Slottet kaldes undertiden »Sachsens vugge«: i 1089 blev markgrevskabet Meissen overdraget til Frederik af Eilenburg, slottets daværende ejer, og dermed grundlagdes Wettinernes herredømme over det område, som blev Sachsen. De to bevarede tårne adskiller sig i materiale: det såkaldte sorbiske tårn er af lys sandsten, sydtårnet af rød tegl.