Dorfkirche Zehlendorf, Sognekirke i Steglitz-Zehlendorf, Berlin, Tyskland

Dorfkirche Zehlendorf er en ottekantet barokkirke opført i 1768 på stedet for en middelalderlig markstenskirke, der første gang blev nævnt i 1264. Ydersiden har glatte pudsoverflader mellem hjørnepilastre, og de høje segmentbuede vinduer og oculus-vinduet over døren stammer fra restaureringen i 1953. Tagkonstruktionen var i 2017 angrebet af hussvamp.

I 1264 er der dokumenteret en stenkirke med klutturm på stedet, og efter alt at dømme stod her siden omkring 1250 en firedelt absidekirke af markstensblokke med et tårn, der var lige så bredt som skibet. I 1760 blev landsbyen plyndret under Syvårskrigen, og kirken blev efterladt som ruin. Frederik II lod ruinen nedrive i 1767 og opføre en ny kirke under sit patronat med bidrag af tømmer og 6000 taler; den blev færdig i 1768.

Efter indvielsen af Pauluskirche i 1905 holdt landsbykirken ikke regelmæssige gudstjenester før 1953; fra 1912 til 1930 blev den brugt som menighedshus. I 1732 bød Frederik Vilhelm I salzburgske flygtninge velkommen foran kirken med ordene »Mir neue Söhne – Euch ein mildes Vaterland«. Et lokalt sagn fortæller, at bygmesteren underslog byggepengene og flygtede, så pengene kun rakte til en lille kirke.

Den ottekantede kirke ligger i Zehlendorfs historiske kerne, ved Zehlendorfer Eiche, på vestsiden af den gamle landsbygade. Kirkegården skal gøres farbar igen i forbindelse med murværksarbejdet; indtil da er tagkonstruktionen angrebet af hussvamp, og enkelte bjælker mangler, så bygningen ikke bruges til almindelige gudstjenester. Gudstjenesterne flyttede til Paulus-Kirche i 1905.

Den ottekantede grundplan er usædvanlig for en landsbykirke i Mark Brandenburg; hvorfor Frederik den Store valgte den, vides ikke. Et sagn fortæller, at bygmesteren underslog midler og flygtede, så pengene kun rakte til en lille bygning. Der fandt faktisk et underslæb sted, men med omkring 300 siddepladser var kirken ikke mindre end sædvanlige bygninger.