Steingaden Abbey, Kloster i Steingaden, Tyskland

Steingaden Kloster er et tidligere præmonstratenserkloster; dets kirke, Welfenmünster, er en hvidpudset bygning med to høje firkantede tårne, der bærer stejle røde pyramidetage. Det højre tårn har en rund urskive under tre buevinduer; mellem tårnene ligger et rødt valmtag over to store buevinduer med stenmønster. Af klosterbygningerne står kun vestfløjen tilbage, og dens stueetage rummer ni korsgangsfag, som blev hvælvet i senmiddelalderen.

Klosteret blev grundlagt i 1147 og gennemgik flere byggefaser gennem århundrederne, fra romansk over gotisk til senere barokke elementer. Hver af disse faser efterlod synlige spor, som stadig kan læses i anlæggets struktur i dag.

I kirkens sengotiske forhal er der bevaret et fragment af et renæssancemaleri, som blev afdækket i 1951 på nordvæggen: „Welfslægtens genealogi“, der følger huset Welf fra Albert Azzo I, markgreve af Milano, til Welf VII, og viser grundlæggelsen af klostrene Rottenbuch og Weingarten. Over døren skildrer et stort billedfelt hertug Welf VIs begravelsesoptog.

Den tidligere klosterkirke, Welfenmünster, er nu Steingadens sognekirke og det vigtigste indendørs rum at besøge. Af klosterbygningerne er kun vestfløjen tilbage, og den rummer præstegården med rester af den romanske korsgang i stueetagen. På kirkegården findes Dominikus Zimmermanns grav, arkitekten bag Wieskirche. Johanneskapelle, en romansk rundbygning, står ved kirkegårdens vestindgang.

Sandstenspladen med Welf-våbenet, hugget omkring 1193 og muligvis en del af den ødelagte grav for Welf VI og Welf VII, er den ældste bevarede heraldiske fremstilling i Tyskland bortset fra segl. Den blev erhvervet af Bayerisches Nationalmuseum i München i 1861. I kirken markerer en metalplade i midtergangen graven, og Johann Georg Bergmüllers freske over orglet viser de to Welfere.