Schloss, Vandborggård i Sulzdorf an der Lederhecke, Tyskland

Burg Brennhausen er en vandborg, hvor to gotiske beboelsestårne og en forbindelsesfløj rejser sig fra en rektangulær stentrerasse i dalbunden. Det fireetages nordtårn og det lavere kvadratiske sydtårn bærer stejle saddeltage med røde teglsten; murene består mest af upudset, uregelmæssig sandsten med sammenlåste hjørnesten og delvist bindingsværk i overetagerne. Voldgravene og slotsdammen er genskabt, så anlægget igen er helt omgivet af vand.

Brennhausen nævnes første gang i 1182, da grev Poppo von Henneberg bortforpagtede en tiende af Brunechenhusen. Familien Truchseß havde det indtil 1542; tagbjælker og en kælderindgang stammer fra kort efter 1525, hvor bønder brændte borgen under bondeoprøret. I 1681 overgik det til familien von Bibra, som stadig ejer det gennem stiftelsen Stiftung Brennhausen, oprettet i 2002.

Josef Braun forklarer navnet Brennhausen som "husene ved en vandkilde", efter den ældre form Brünn for bækken, der springer frem ved bebyggelsen og løber ud i Saale; Heinrich Wagner mener derimod, at det stammer fra det gammeltyske navn Brunicho. Slottet ejes fortsat af grenen af friherrerne von Bibra-Brennhausen, som blev grundlagt af Friedrich Gotthelf von Bibra, og som lader godset drive og bor på slottet af og til.

Borgen ligger omkring fire kilometer vest for Sulzdorf an der Lederhecke på en rektangulær stentrerasse i dalbunden. Den er stadig beboet og kan kun ses udefra. Adgangen er fra vest over en stenbro; voldgravene og slotsdammen er genskabt, så bygningen igen er helt omgivet af vand.

Voldgravene og slotsdammen, som blev tørlagt og i 1915-inventaret kun opført som sumpede enge, er genskabt i de seneste årtier, så slottet igen er helt omgivet af vand. Familien von Bibra, ejer siden 1681, udvandrede til USA i begyndelsen af 1900-tallet, men lader godset drive og bor af og til på slottet, som siden 2002 ejes af Stiftung Brennhausen.