Walloon-Dutch Church Hanau, Kirkebygning i Hanau, Tyskland

Den vallonsk-hollandske kirke er en kirkebygning fra begyndelsen af 1600-tallet i det centrale Hanau, der kombinerer rester fra to forskellige afsnit. Den vallonske fløj viser originale ruiner, mens den hollandske del blev genopbygget efter Anden Verdenskrig.

Vallonske flygtninge nåede Hanau allerede i 1593; grev Filip Ludvig II, ved magten fra 1595, lod reformerte fra Frankfurt bosætte sig der. Grundstenen blev lagt 9. april 1600, og den første gudstjeneste blev holdt 29. oktober 1608. Dobbeltkirken tjente en fransktalende og en hollandsk-talende menighed; efter Anden Verdenskrig blev kun den mindre hollandske halvdel genopbygget.

Menigheden bevarede sin reformerte identitet og stod uden for Hanau-unionen i 1818, derfor adskillelsen fra landskirken. I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fortrængte tysk gradvist fransk og nederlandsk i gudstjenesterne, og siden 1945 holdes de kun på tysk. I 2021 skabte Claus Bury, efterkommer af hugenotten Pierre Bury fra Troyes, en granitskulptur på Französische Allee, der minder om Matthäus Merians kobberstik af byen fra 1632.

Bygningen ligger centralt i Hanau ved siden af Brødrene Grimm-monumentet og byder besøgende velkommen i dagtimerne uden entré. Der kan arrangeres guidede ture for at lære mere om historien og interiørdetaljerne.

Kirken var oprindeligt en dobbeltkirke: den større vallonske halvdel var en tolvekant, den mindre hollandske en ottekant, sammenføjet med et ottekantet tårn midt i skillevæggen. Efter bombningen blev kun den hollandske halvdel genopbygget; den vallonske står tilbage som en tagløs mindesruin med tre åbne spidsbuer og en buste på sokkel under den midterste bue.