Gustavia, Arkæologisk sted på halvøen Mönchgut, Tyskland

Gustavia er stedet for en ufuldendt svensk havneby, påbegyndt i 1806 på Rügens sydøstkyst vest for Groß Zicker. Næsten intet er tilbage over jorden: de synlige rester er to stenfyldte trækasser af 7,2 m lange fyrreplanker, 6,4 m fra hinanden, på omkring 3 m dybde ud for halvøen Zickersches Hövt.

Gustavia var en svensk havneby, der fra 1806 blev planlagt ved Zicker See, en bugt som officererne Boye og Gripenberg anså egnede til 300 til 400 skibe. Kong Gustav IV Adolf beordrede byggeriet 11. september 1806: værft, dok, søfartsskole og over 30 bygninger var planlagt. Franskmændene besatte Rügen i 1807 og jævnede anlæggene med jorden; Sverige opgav projektet, og Preussen, som fik Svensk Pommern i 1815, genoptog det aldrig.

Navnet hyldede kong Gustav IV Adolf, som beordrede havnen 11. september 1806; byen var også planlagt som handelsköping. Officererne Boye og Gripenberg havde opmålt Zicker See den sommer og fundet den egnet til 300 til 400 skibe. En navnebror findes i Caribien: Gustavia på Saint-Barthélemy, svensk koloni 1785–1877, er opkaldt efter Gustav III.

Stedet ligger vest for Groß Zicker på halvøen Mönchgut nær Zicker See. Fundet i 1995 skete ved flyfotoprospektering; træ- og stenkisterne ligger omkring 3 meter dybt ud for halvøen Zickersches Hövt og kan ikke ses fra land. Bugten blev brugt som beskyttet vinterhavn.

I 1995 fandt en flyfotoprospektering to trækasser ud for halvøen Zickersches Hövt; dykkere identificerede dem som 7,2 m lange fyrreplanker fyldt med sten, med 6,4 m mellemrum. Dendrokronologi daterede træet til begyndelsen af 1800-tallet, slutningen af den svenske tid. De er rester af en landingsbro, der blev bygget omkring 1813 efter franskmændenes tilbagetrækning.