Saint Bartholomew's Chapel, Romansk kapel i Paderborn, Tyskland

Sankt Bartholomæus-kapellet er et stenkapel bygget omkring 1017 nord for Paderborns domkirke. Den stejle gavlfacade af uregelmæssige lyse sten har to rundbuede vinduer delt af små søjler og en rundbuet portal med mørk dobbeltdør. Indvendigt lod byzantinske bygmestre rejse kuppelhvælv på søjler, hvis kapitæler regnes blandt hovedværkerne i ottonsk skulptur.

Biskop Meinwerk af Paderborn (1009–1036) lod opføre kapellet omkring 1017 som del af det ottonske kongepalads, han rejste for Henrik II; 1100-tallets Vita Meinwerci beretter, at græske bygmestre opførte det. Udgravninger viser, at det var integreret i paladset. Formålet er usikkert; Manfred Balzer formoder, at det tjente til kongens liturgiske påklædning før indgangen i domkirken. Renoveret 1825–1828 under Frederik Vilhelm III klarede det anden verdenskrig med små skader.

Kapellet er opkaldt efter apostlen Bartholomæus, som det er viet til. Fra 1591 havde jesuitterne Bartholomæusbeneficiet; efter ordenens ophævelse i 1773 overtog Paderborns Studienfonds forvaltningen. I 1800-tallet brugte en skifttækker kapellet som værksted; fra 1940 deltog polske tvangsarbejdere i søndagsmessen her.

Kapellet ligger på nordsiden af Paderborns domkirke, ved siden af Museum in der Kaiserpfalz, i gågadecentret. Indgangen er den bronzedør, som Heinrich Gerhard Bücker lavede i 1978. Rummet er lille, og gulvet er stedvis ujævnt, så et kort besøg er nok.

Kapellets mål svarer nøjagtigt til Myrelaionkirken i Konstantinopel, opført før 922 af kejser Romanos I som hans eget hofkapel. De hængende kupler har derimod ikke noget direkte byzantinsk forbillede; lignende kupler findes i cisternen under nabopaladset.