Auferstehungskirche, Kirkebygning i Hamburg-Nord, Tyskland

Auferstehungskirche er en kirkebygning i Hamburg-Nord kendetegnet ved sin betonkonstruktion med teglbeklædning og cirkulære form. Konstruktionen har to kupler, hvor den ydre kuppel huser klokkerne, der ringer fra denne forhøjede position.

I juni 1913 blev grunden på hjørnet af Tieloh og Hellbrookstraße stillet til rådighed, og en jury med blandt andre Wilhelm Emil Meerwein valgte tegningen af den daværende 33-årige Camillo Günther efter Wiesbaden-programmet. Den første rate på 100.000 mark blev afvist i 1913 og igen i 1914; først i september 1915 godkendte synoden 205.000 mark, og militærkommissionen udsatte Günthers indkaldelse. Grundstenen blev lagt 23. januar 1916, og kirken indviet 16. maj 1920; menighedshuset fulgte 2. december 1927. Barmbeks krigsødelæggelser gik uden skade på kirken, mens menighedshuset få meter derfra blev stærkt beskadiget.

Navnet henviser til opstandelsen; Axel Bünz' altermosaik viser vejen til Golgata med tre kors og påskesolen efter kirkens segl. Nedenunder er en lindetræsrelief af Nadveren, skåret af Richard Kuöhl, omgivet af bibelord. Til højre for alteret ligger den forhængsdækkede indgang til sakristiet over for en indskrift til minde om ofrene for de to verdenskrige.

Kirken ligger på hjørnet af Tieloh og Hellbrookstraße i Hamburg-Barmbek-Nord, få skridt fra menighedssalen, der blev indviet i 1927. Hovedportalen vender mod krydset; Richard Kuöhls keramiske relieffer sidder over og ved siden af den. Kirkeskibet har 400 siddepladser og pulterummet 230 mere, så bygningen fyldes hurtigt ved koncerter og gudstjenester.

Kirken overlevede Anden Verdenskrig uden skader, mens menighedshuset få meter derfra blev hårdt ramt. En anden indskrift på sydmuren, afsløret i 2008 efter forslag fra Ralph Giordano efter hans besøg, udvider kredsen af dem, der mindes, ud over de krigsdøde, der nævnes ved alteret.