Bismarck Memorial, Bronzemonument og skulptur i Tiergarten, Berlin, Tyskland

Bismarck-nationalmonumentet er et 15 meter højt og 20 meter bredt anlæg i bronze og granit ved den nordlige kant af Großer Stern i Großer Tiergarten. På en sokkel af poleret rød granit står en 6,6 meter høj bronzefigur af Otto von Bismarck i uniform som Halberstädter kyrassér, venstre hånd om grebet på en pallasch. Omkring soklen står fire bronzefigurer: en knælende Atlas, der bærer en jordklode, Siegfried, der smeder et sværd, en sibylle, der læser en bog på en sfinks, og en kronet kvinde, der holder en leopard nede.

Reinhold Begas fik opgaven efter en konkurrence med over 90 deltagere og opførte monumentet på Königsplatz foran Reichstag mellem 1897 og 1901; det blev indviet den 16. juni 1901. I 1938 blev det flyttet til den nordlige kant af Großer Stern som en del af Albert Speers nord-syd-akse for »Welthauptstadt Germania« sammen med Siegessäule og monumenterne for Roon og Moltke. Ved flytningen blev antallet af trin i underbygningen reduceret fra syv til tre, og sidefigurerne blev flyttet omkring en meter tættere på hovedpostamentet.

De fire bronzefigurer omkring soklen forklarer Bismarck gennem allegori: Atlas knælende med jordkloden, Siegfried der smeder sværdet, en sibylle på en sfinks der læser historiens bog, og en kronet kvindefigur der tramper på en leopard. Leoparden er et tidligt værk af August Gaul, elev af Reinhold Begas. På soklens bagside står dedikationen »Dem ersten Reichskanzler das Deutsche Volk 1901«.

Monumentet står ved den nordlige kant af Großer Stern, den store rundkørsel midt i Große Tiergarten, hvor fem alléer mødes. Man kommer til fods ad parkens stier; rundkørslen er trafikeret, så man bør nærme sig via fodgængerovergange og fortove. Den trinvise stenplatform ligger udendørs og er tilgængelig på alle tider.

Soklens seks bronzerelieffer blev taget ned under restaureringen 1958–1960 og aldrig sat tilbage; plader af rød granit erstatter dem, og Berlins kulturarvsmyndighed kender ikke deres opholdssted. Fotografier er bevaret til en mulig genskabelse.