Berlin-Pankow station, Jernbanestation i Pankow, Tyskland

Berlin-Pankow er en station på jernbanen Berlin–Szczecin i bydelen Pankow. Den grå murstensbygning, opført 1909–1914 efter tegninger af Karl Cornelius og Ernst Schwartz, har et hvidt ur med romertal i kvadratisk stensramme og guldbogstaverne "BERLIN-PANKOW" over tre vinduer med sprosser. Tre bueåbninger med sorte gitre og rødorange svungne mønstre står mellem mørkerøde murstenssøjler. En flisebelagt fodgængertunnel med gulkantede trin og svungne relieffer fører ned til perronerne.

Det første stoppested åbnede den 15. oktober 1880, næsten en kilometer fra Pankows gamle bykerne, og blev snart omdøbt til Pankow-Schönhausen efter det nærliggende Schönhausen Slot. Stationsbygningen på nordsiden blev opført 1909–1914 efter tegninger af Karl Cornelius og Ernst Schwartz. Den 8. august 1924 begyndte den elektriske drift på forstadslinjen, og siden 3. oktober 1954 hedder stationen Berlin-Pankow.

Stationen hedder Berlin-Pankow siden 3. oktober 1954, hvor den hidtil selvstændige kommune Pankow blev indlemmet i Berlin. Det tidligere navn Pankow-Schönhausen henviste til Schönhausen Slot i det nærliggende Niederschönhausen. Navnet Bahnhof Pankow tilhørte før den nærliggende station på Nordbahn, i dag Wollankstraße.

Stationen forbinder gennem flere S-Bahn-linjer og regionaltog med direkte forbindelse til det centrale Berlin og byer i Brandenburg. Skiltning og informationspunkter hjælper besøgende med at navigere og finde deres ruter.

Den tidligere rangérstation nordøst for passagerstationen, bygget 1891–1893 for 8,9 millioner mark, håndterede i 1917 over 3800 vogne på én dag og var dermed det tyske riges største ensidede rangérstation. Den blev nedlagt i 1997.