Lehnin Abbey, Cistercienserkloster i Kloster Lehnin, Tyskland

Lehnin Kloster er en cistercienserfundering af røde mursten bygget i gotisk stil med spidse buer, smalle vinduer og en kirke, der strækker sig omkring 70 meter (230 fod) fra indgang til apsis. Det varme røde murværk danner rene linjer og geometriske mønstre, mens korsgangen og de omkringliggende fløje omkranser en åben gård.

Otto I, Brandenburgs anden markgreve, grundlagde klosteret i 1180 som markedets første cistercienserhus. De første tolv munke ankom i 1183 med abbed Sibold fra Sittichenbach, ikke fra Rhinland. Lehnin blev askaniernes gravkirke og moderkloster for Paradies, Chorin og Himmelpfort. Sekulariseret i 1542, siden 1911 har det huset Luise-Henrietten-Stift.

Klosterets navn er knyttet til en grundlæggelseslegende: Otto I faldt i søvn under et egetræ på jagt og drømte om en hvid hind, der truede ham med sine horn. På altertrinnene i klosterkirken ligger en forstenet egebjælke, som siges at stamme fra det træ, men som aldrig er blevet undersøgt. Siden 1911 huser bygningerne Luise-Henrietten-Stift, en protestantisk diakonal stiftelse med pleje-, medicinske og uddannelsesinstitutioner.

Komplekset ligger omkring 24 kilometer (15 miles) sydvest for Potsdam og kan nås med bil eller regionale togforbindelser. Besøgende kan gå gennem kirken og dele af området, selvom nogle områder forbliver aktive som klinik og plejehjem, så respekter stille zoner og opsatte skilte.

En middelalderlig tekst kaldet Vaticinium Lehninense, tilskrevet en munk ved navn Hermann, hævder at forudsige skæbnen for Brandenburgs regerende familier ind i det 18. århundrede. Forskere diskuterer stadig, om manuskriptet virkelig stammer fra middelalderen, eller blev skrevet senere for at matche allerede kendte begivenheder.