Kempten Abbey, Benediktinerkloster i Bayern, Tyskland

Kempten Kloster er det tidligere benediktinerkloster i Kempten i Allgäu, hvis centrum er fyrsteabbedens residens og klosterkirken St. Lorenz, påbegyndt i 1651 under fyrsteabbed Roman Giel von Gielsberg. Den lyse stenkirke har to høje tårne med grønne kupler, lanterner og kors, en urskive og en lang bygningskrop med en række mørke buevinduer; mindre bygninger med grønne kupler og trin fører til indgangen. Klosteranlægget huser i dag distriktsforvaltningen for Schwaben.

Klosteret, indviet til Maria, Gordianus og Epimachus, blev grundlagt i 752 under abbed Audogar med støtte fra Karl den Stores hustru Hildegard og hendes søn Ludvig den Fromme. Henrik IV bekræftede rigsumiddelbarheden i 1062, og i 1100-tallet antog abbedeme titlen fyrsteabbed. I 1213 gav Frederik II grevelige rettigheder, og i 1218 afstod han det verdslige beskytterskab, bekræftet af Henrik VII i 1224. En stemme i rigsdagen i 1548 kronede ophøjelsen til rigsfyrstendømme; i 1803 blev klosteret opløst.

Klosterkirken St. Lorenz blev bestilt fra 1651 af fyrsteabbed Roman Giel von Gielsberg og hører til de første store kirker, der blev bygget i Tyskland efter Trediveårskrigen. Klosterets territorium havde omkring 42.000 undersåtter, da Bayern annekterede det i 1802. Rigsstaden Kempten, protestantisk siden 1527, lå som enklave i klosterets katolske land, og begge stater bar samme navn.

Den tidligere klosterkirke, Sankt Lorenz-basilikaen, og den tilstødende fyrstelige residens blev opført fra 1651 på foranledning af fyrsteabbed Roman Giel of Gielsberg, efter at svenske tropper brændte klosteret i 1632. I dag huser anlægget distriktsforvaltningen for Schwaben, så gårdene og interiørerne er kontorer i brug; facaden med to tårne og kuplerne ses fra gaderne og pladserne omkring.

Klosteret var stedet for den sidste registrerede hekseproces i Det Hellige Romerske Rige, som fandt sted i 1775 og involverede en kvinde ved navn Anna Maria Schwegelin. Denne sag markerede afslutningen på et mørkt kapitel i europæisk retshistorie.