Tegernsee Abbey, Benediktinerkloster i Tegernsee, Tyskland

Tegernsee Kloster er et tidligere benediktinerkloster, hvis bygninger nu udgør Schloss Tegernsee: et stort cremefarvet anlæg med langt rødt tegltag, to firkantede tårne med grå spir og urskiver samt en stenen midterindgang med buet dør og rundt vindue. Anlægget omfatter også sognekirken St. Quirinus, Tegernsee Gymnasium og Bräustüberl.

Klosteret blev grundlagt omkring 760–765 af brødrene Otkar og Adalbert af Huosi-slægten, ifølge en legende nedskrevet i Passio Sancti Quirini. Efter hertug Tassilo III's fald blev det et karolingisk kongekloster, forfaldt i 900-tallet og blev genoprettet som rigskloster i 978 under Otto II. Under abbed Ellinger og munken Froumund var det et center for håndskriftproduktion, og dets støberi støbte dørene til Mainz' domkirke i 1014.

Navnet Tegernsee kommer fra oldhøjtysk tegarin seo, »stor sø«. Munkene skrev her af manuskripter og forfattede værker som Ruodlieb og Antikristspillet, og abbed Gozbert grundlagde et klokkestøberi i 1083. I de tidligere klosterbygninger ligger nu Bräustüberl, ølstuen og restauranten til det hertuglige bayerske bryggeri Tegernsee.

De tidligere klosterbygninger ligger i Tegernsee bymidte, få minutters gang fra søen. En del af anlægget bruges af Tegernsee-bryggeriets Bräustüberl og en restaurant, andre rum af Gymnasium Tegernsee; sognkirken St. Quirinus, den tidligere klosterkirke, kan besøges. Hertugernes private bolig er ikke tilgængelig.

I klosterets skriptorium opstod omkring 1050 Ruodlieb, et latinsk versepos skrevet af en munk i Tegernsee, og Antikrists spil, et latinsk liturgisk drama fra samme tid. Omkring 1500 sammensatte bibliotekaren Konrad Sartori Liber illuministarum der, en samling på over 750 opskrifter til pergament, pigmenter og forgyldning.