St. Michael's Church, Sognekirke i Berlin-Mitte, Tyskland

Sankt Michaels Kirke er en treskibet teglhalekirke, 55 meter lang og 30 meter høj, med en 56 meter høj kobberklædt kuppel på en tromle over korsskæringen. Facaden har en klokkeetage med tre buede vinduer og en figur af ærkeenglen Mikael af August Kiß. Skibet er 19 meter bredt, og det bevarede tværskib bruges som det nuværende gudstjenesterum.

Frederik Vilhelm IV godkendte i 1846 en garnisonskirke for Berlins katolikker; grundstenen blev lagt den 14. juli 1851. August Soller døde i 1856 og blev begravet indeni; Andreas Simons, Martin Gropius og Richard Lucae fuldførte byggeriet, der blev indviet den 28. oktober 1861. USAAF's luftangreb den 3. februar 1945 ødelagde orglet og interiøret; tværskibet blev genopbygget, og gudstjenesterne blev genoptaget i 1953.

Menighedsmedlemmerne blev kaldt »mikaelitter«; omkring 1900 havde menigheden næsten 20.000 katolikker. Maristsøstre fra Breslau drev Marienstift fra 1909 til 1995 med børnehave og logi for tjenestepiger. Bernhard Lichtenberg, senere en kendt modstander af nationalsocialismen, var kapellan her fra 1903 til 1905.

Siden krigsødelæggelsen holdes gudstjenesterne i det genopbyggede tværskib, hvis østlige sideindgang nu er hovedindgang, med orgelpulpituret ovenover. Resten af det ødelagte skib er en have, og kuplen ses gennem portalvinduet under klokkeetagen. Kirken ligger ved Michaelkirchplatz ved Engelbecken-dammen, en kort gåtur fra Köpenicker Straße.

Soller tegnede først en gotisk facade med to tårne og opgav den; da facaden dermed stod uden profil, erstattede han det planlagte tunge ottekantede kupletag med et kupletårn, som Frederik Vilhelm 4. ønskede. Den kobberklædte kuppel rejser sig 56 m over korsskæringen.