Stiftskirche Münstermaifeld, Romansk kirke i Münstermaifeld, Tyskland

Stiftskirche Münstermaifeld, også kaldet Maifeldmünster, er en tidligere kollegiatkirke bygget mellem 1225 og 1322 i rhinsk overgangsstil. Dens vestværk er et 34 meter højt dobbeltårn, hvis nederste del stammer fra den romanske forgænger, der blev indviet i 1103; den gotiske fjerde etage med kreneleringer og karnapper blev tilføjet i 1300-tallet for at rumme et nyt klokkestativ. Koret, der blev påbegyndt i 1200-tallet, er et polygonalt senromansk anlæg med sideapsider, mens tværskibet og skibet er højgotiske. Kirken er 51 meter lang, tværskibet 29 meter bredt og koret 20 meter højt.

En merovingisk grundlæggelse fra 500- eller 600-tallet, kirken blev indviet i 640 af ærkebiskop Modoald af Trier og blev klosterkirke kort efter 700. Den nævnes første gang som kollegiatkirke i 905. I 952 bragte ærkebiskop Ruotbert relikvier af præsten Severus fra Italien til Trier; efter overførslen til Münstermaifeld blev stedet et pilgrimscenter.

Vægmalerierne i det indre fra 1200- til 1400-tallet viser religiøse scener, som besøgende møder, når de går gennem kirken. Disse fresker giver indsigt i tidligere generationers tro og kunstneriske udtryk.

Sydindgangen beskyttes af et våbenhus med tre skulpturer: udenfor helgenerne Martin og Severus, over trumeau-søjlen en madonna fra omkring 1320. Kirken er 51 m lang, tværskibet 29 m bredt og vesttårnet 40 m højt.

I det nordlige sideskib står den hellige grav, udført omkring 1500: syv figurer i tufsten omkring den begravede Kristus, over dem en smertens mand mellem fire engle med lidelsesredskaberne. Stilen knytter den til gravene i Liebfrauenkirche i Andernach og i Sinzig.