Seligenthal Abbey, Cistercienserkloster i Landshut, Tyskland

Seligenthal er et cisterciensernonnekloster grundlagt i 1232 i Landshut. Dets klosterkirke, indviet i 1259 og ombygget i tidlig rokokostil i 1732–34 efter tegninger af Johann Baptist Gunetzrhainer, har centralplan med stuk og loftsfresker af Johann Baptist Zimmermann. Anlægget omfatter et kirketårn opført i 1698 og klosterbygninger omkring gårdhaver.

Ludmilla, enke efter hertug Ludvig I af Bayern, grundlagde klosteret i 1232; hun boede der og blev begravet i Afra-kapellet i 1240. Klosterkirken, der blev indviet i 1259, blev begravelsessted for Wittelsbach-hertugerne. I 1732–34 ombyggede Johann Baptist Gunetzrhainer den til en centralbygning i tidlig rokokostil med stuk og loftsfresker af Johann Baptist Zimmermann. Klosteret blev opløst i 1803 og genoprettet i 1835.

Navnet Seligenthal er første gang dokumenteret i 1245 eller 1246, da huset blev indlemmet i cistercienserordenen. To tidliggotiske træfigurer i abbedikirken, den ene med en tidlig form af det bayerske rudemønstrede våben, minder om grundlæggeren Ludmilla og hendes mand Ludvig I. Nonnerne drev en pigeskole fra 1782 til dens lukning i 1820; i dag huser anlægget børnehave, Grundschule, Wirtschaftsschule, Gymnasium og Fachakademie für Sozialpädagogik.

Klosteret huser i dag en uddannelsescampus med børnehave og flere skoleniveauer, hvilket gør det aktivt som læringsfællesskab. Besøgende bør bemærke, at området primært fortsat bruges som uddannelsesinstitution.

To tidliggotiske træfigurer i abbedikirken, med en tidlig form for det bayerske rudemønster-våben, mindes grundlæggeren Ludmilla og hertug Ludvig I. Ludmilla blev begravet i 1240 i det romanske Afra-kapel, og hendes jordiske rester blev senere flyttet til abbedikirken.