Klosterkirche, kloster i Burkardroth, Bayern, Tyskland

Klosterkirken Sankt Blasius i Frauenroth er det bevarede midterskib af en tidligere cisterciensernonnekirke, en romansk sal kirke med rundbuede blindarkader, spidsbuede vinduer, tagrytter og rund apsis. Det flade loft i skibet fører til et gotisk kor med krydsribbehvælv; kun på nordsiden anes den oprindelige treskibede basilika med sideskibe og tværskib.

Klosteret blev grundlagt i 1231 og fungerede som et cistercienserfællesskab i over 300 år. Dets religiøse funktion sluttede i 1574, da fællesskabet blev opløst, og bygningen mistede sit oprindelige formål.

Stedet var et cisterciensisk nonnekloster, ikke et munke kloster; kirken er viet til Sankt Blasius, mens abbediet var viet til Sankt Georg og alle helgener. Schleiersage fortæller, at Beatrix de Courtenay lovede at grundlægge et kloster, hvor det vindblæste slør landede. Landsbyen Frauenroth opstod først efter 1691, da ejendommen blev solgt til otte bønder.

Kirken ligger i landsbyen Frauenroth, en del af Burkardroth ved den østlige kant af det bayerske Rhön. Kun midterskibet af den tidligere klosterkirke er tilbage, så bygningen er mindre end et fuldstændigt klosteranlæg. Et udsigtspunkt med et krucifiks over landsbyen giver overblik over stedet og markerne omkring.

Grundlæggerparrets højgrav, hugget i 1200-tallets tredje fjerdedel, regnes blandt de fineste tidliggotiske gravskulpturer i regionen og er stilistisk knyttet til Naumburg-mesteren og værker i Strasbourg. Kunsthistorikeren Georg Dehio anså figurerne, trods barok omformning af hovederne, for uovertrufne i poetisk idealisering af hoffets fornemhed.