Beijing Bell tower, Klokketårn i Beijing, Kina

Klokketårnet i Beijing er en struktur fra Yuan-dynastiet, der er omkring 33 meter høj med grå stenvægge og grønne glaserede teglsten, beliggende i den gamle bydel. Indeni på anden sal findes en enorm bronzeklokke, der vejer cirka 63 tons, som udgør bygningens centrale element.

Tårnet blev opført i 1272, i Kublai Khans niende regeringsår, som hovedbygning i Wanning-templet. Det blev ombygget til klokketårn i 1420 under Yongle-kejseren, men blev snart ødelagt af en brand. Qianlong-kejseren genopbyggede det i sin nuværende form i 1747. Ved jordskælvet i Tangshan i 1976 faldt kun et stenhoved af et dyr fra taget.

Indtil 1924 ringede bronzeklokken hver dag klokken 19, og lyden nåede 20 km væk. En legende fortæller om smeden Deng, hvis datter kastede sig i den smeltede bronze for at få støbningen til at lykkes; kejseren kaldte hende Den gyldne ovns gudinde, og folket kalder hende gudinden, der støbte klokken.

Tårnet har været åbent for besøgende siden 1980'erne. Indenfor fører en stentrappe op til anden sal og terrassen, hvis fire indgange er indrammet af sten vinduer. Klokken ringes ikke længere dagligt; den sidste faste ringning klokken 19 ophørte i 1924.

Bronzeklokken erstattede en tidligere jernklokke, som blev flyttet bag Trommetårnet, fordi dens lyd var for svag. Den blev støbt under Yongle-kejseren og bærer en indskrift, der angiver den lykkelige dag, måned og år for dens fremstilling; to to meter lange træbjælker hang på hver side og blev brugt til at slå på den.