Songyue Pagoda, Murstenspagode i Dengfeng, Kina

Songyue-pagoden er et tolvkantet tegltårn, der er 39,8 meter højt og står på en stenplatform på Songbjergets sydskråning. Den nederste etage har bueportaler på fire sider og otte nicher med løve- og lotusrelieffer; ovenover smalner femten tæt stablede tagudhæng ind mod en spids med to skjulte relikviekamre. Det beige og gråbrune tegl viser forvitring, og små planter vokser langs kanterne af etagerne.

Pagoden blev opført i 523 ved Xianju-klosteret, som i 602 under Sui-kejser Wen skiftede navn til Songyue-klosteret, hvor tårnet fik sit nuværende navn. Efter Tang-dynastiet flyttede den buddhistiske aktivitet til Shaolin-klosteret, og Songyue forfaldt; kun pagoden og tempelporten er tilbage. Den blev fredet som nationalt kulturminde i 1961 og optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2010 som del af »Himlens og jordens centrum«.

Pagodens navn kommer fra Songyue-klosteret, som blev omdøbt i 602 under kejser Wen af Sui; selve tårnet blev opført i 523. Dens tolvkantede plan er den eneste blandt kinesiske pagoder med flere tagudhæng. De otte sider uden dør har teglstensnicher formet som miniaturepagoder, og dørpillerne har lotusbaser og kapitæler med udskårne perler og lotusblomster.

Pagoden ligger ved den sydlige fod af Song-bjerget, og den kan ses fra forskellige vinkler rundt om dens ydre. Besøgende bør afsætte tid til at udforske de forskellige niveauer og observere de udskårne detaljer, der dækker ydervæggene.

Det underjordiske palads under pagoden blev først opdaget i 1985–1986 under undersøgelser før restaureringen og renset i 1988. Dørbjælken af sten bærer et granatæble i relief med fenikser vendt mod hinanden, og sideposterne viser siddende munke med indskrifterne »Bhiksu Chongtai« (vest) og »Bhiksu Rukong« (øst).