Danxia landform, Rød sandstenslandskab i det sydøstlige, sydvestlige og nordvestlige Kina

Danxia-landskabet er en gruppe røde laglandskaber af kridtsandsten og konglomerat, der er forkastet og hævet og derefter eroderet til stejle klipper, isolerede tårne og rygge. Bjergarterne ligner karst, men kaldes pseudokarst; lavvandede, isolerede huler af forskellig størrelse og form er almindelige. Typeområdet er Danxia-bjerget nær Shaoguan i Guangdong, hvor Danxiashan Geopark omfatter omkring 290 kvadratkilometer vandløb, skov og klippeformationer.

I 1928 navngav mineralogen Feng Jinglan de røde lag nær Danxia-bjergene i Renhua amt, Guangdong, som danxia efter et digt af Cao Pi. Kinesiske geologer fortsatte forskningen i 1920'erne og 1930'erne. I august 2010 blev seks områder, blandt andet Danxia-bjergene, Langshan, Taining og Longhu, optaget på verdensarvslisten som China Danxia.

Navnet danxia stammer fra Cao Pis digt "Hibiskusdammen" fra 3. århundrede og betyder "cinnoberrødt solskær". Feng Jinglan skabte navnet i 1928 efter at have undersøgt de røde lag ved Danxia-bjerget nær Shaoguan i Guangdong. I dag betegner ordet klipper af røde lag i 26 kinesiske provinser og regioner, med 790 registrerede steder pr. 31. januar 2008.

Adgang er mulig via markerede stier og udsigtspunkter forbundet med shuttle-busser, der tilbyder en struktureret rute gennem landskabet. Bær solidt fodtøj og vær forberedt på ujævnt terræn, da stierne snor sig gennem bakket terræn med varierende højdeforskelle.

Navnet danxia blev dannet i 1928 af mineralogen Feng Jinglan, som hentede det fra Cao Pis digt Hibiskusdammen fra 3. århundrede, hvor det betegner solens cinnoberrøde skær. Betegnelsen blev først brugt om bjerget Danxia nær Shaoguan i Guangdong, den typelokalitet som kinesiske geologer undersøgte i 1920'erne og 1930'erne.