Mongolian-Manchurian grassland, Tempereret græsland-økoregion i det østlige Mongoliet, Indre Mongoliet og det nordøstlige Kina

Det mongolsk-mandschuriske græsland er en økoregion på 887.300 km² (PA0813), der danner en bue omkring Gobi-ørkenen fra Altajbjergene til Store Khingan. Det meste er flad eller let bølget slette i 1.000–1.300 m højde, domineret af fjerbunke, fåre-svingel og Aneurolepidium chinense. Fotografiet viser grønt græs, en rundet bakke til højre, grågrønne buskgrupper og græssende dyr som hvide prikker.

Under Mongolriget blev græslandet en del af den nordlige silkevej, en tilføjelse til den oprindelige rute, efter at mongolerne havde kontrol over Kina. Rejsende krydsede det øst-vest for at undgå bjerge, og det åbne terræn lettede mongolernes ekspansion til dele af Kina og Korea. Marco Polo, ifølge kilderne, rejste ikke ad denne vej.

De fleste mennesker på steppen er mongolske nomader, der bor i ger, store transportable telte, og mange familier ejer mange heste, som strejfer om på græslandet. Dyrene bruges til mad og drikke, og traditionelle mongolske sange har en fremtrædende plads i deres kultur.

I januar ligger middeltemperaturen på -9 °C eller lavere, og nordvest for Da Hinggan-bjergene falder den under -20 °C, fordi ingen bjergkæde stopper nordvestvindene der. Den årlige nedbør aftager fra 400-450 mm i øst til 150-200 mm i vest og falder under en svag sommermonsun. Terrænet er fladt eller let bølget i 1.000-1.300 m højde; en lokal guide gør det lettere at orientere sig.

Flokke af mongolske gazeller samles i bemærkelsesværdige antal i sensommeren, når græslandet skifter farve, før den kolde sæson ankommer. Disse sæsonmæssige migrationer er blandt de største bevægelser af landdyr på Jorden.