Pagoda at Xingshengjiao Temple, Pagode i Songjiang, Kina

Pagoden ved Xingshengjiao-templet er et ni-etagers tårn af mursten og træ, 42,65 meter højt, med kvadratisk grundplan på cirka 6 meter pr. side. Murstenskroppen har ingen midtersøjle; træaltaner med rækværk omgiver hvert niveau, og toppen bærer en 7,85 meter høj spir. Bronzeklokker kaldet jingniao hænger i tagskæggets hjørner, og et farverigt buddhistisk maleri er bevaret på tredje etages vestvæg.

Opført mellem 1068 og 1077, da Songjiang var den største by i Shanghai-regionen og et stop på Kejserkanalen mellem Hangzhou og Suzhou. Selve Xingshengjiao-templet blev grundlagt i 949; pagoden er det eneste, der er tilbage af det. Reparationer er dokumenteret under Yuan i 1284 og 1302, Ming i 1395 og 1447 og Qing i 1660 og 1770, hvor spiret blev udskiftet. Restaureringen 1975–1977 bevarede 111 af 177 oprindelige Song-konsoller.

Navnet Xingshengjiao henviser til templet grundlagt i 949, hvoraf kun pagoden står tilbage. I december 1938 skrev den unge Xia Qiusheng »Ned med den japanske imperialisme« på pagodens mur. Ved restaureringen i 1975 fandt man i vasen på toppen sutraer, som en munk havde skrevet med fingerblod under en indsamling i Daoguang-tiden.

Pagoden står i Fangta-parken ved Zhongshan East Road i Songjiangs gamle by. Siden 2009 kræver opstigningen en ekstra billet, adskilt fra parkentreen, og antallet af besøgende i tårnet er begrænset. Der er rapporteret graffiti på de øverste etager, så indervæggene kalkes. Parken rummer også salen fra Tianhou-paladset, flyttet hertil fra Shanghai.

Udgravningen i 1974 fandt en murstenskrypt under pagoden, ikke inde i en statue. Her lå graven for 1000-talsmunken Miaoyuan, hvis aske var anbragt i en 42 cm lang bronzebuddha i liggende stilling. To elefanttænder og syv relikvperler lå i to sølvskrin, alt i et lakskrin, der stod i et stenskrin.