Düdinger Möser, Beskyttet vådområde i Düdingen, Schweiz

Düdinger Möser er et vådområdereservat i flere dele vest for Düdingen, bestående af selve Düdingermoos, Ottisbergmoos, Garmiswilmoos, Hexenweiher, Tiefmoos og Waldeggmoos. Komplekset af lav- og højmoser, damme, grøfter og elle-birkesumpskov dækker godt 70 hektar med bufferzoner; det 6,62 hektar store Waldeggmoos ligger nord for motorvejen A12, resten mellem motorvejen og jernbanen Bern–Fribourg.

Düdinger Möser var før tørvegravningen sandsynligvis rene højmoser dannet af tørvemos, hvis døde rester aflejres som tørv og hæver tørvelaget med omkring 1 mm om året. Efter tørvegravningen opstod de nuværende lavmoser; de skal slås regelmæssigt, ellers gror de til og fortrænges efterhånden af ny skov.

En botanisk sti præsenterer 60 hjemlige mose-, eng- og skovplanter på opslagstavler. Åkanderne, som besøgende fotograferer, hører ikke til mosefloraen: biologen Jacques Studer oplyser, at professor Pater Schmid satte dem ud i 1980'erne til en ekskursion, og at de blev stående. Starren Carex pseudocyperus vokser især langs dræningsgrøfterne.

Vådområdet ligger vest for Düdingens centrum, for det meste mellem jernbanen Bern–Fribourg og motorvejen A12; det 6,62 ha store Waldeggmoos ligger nord for motorvejen. En botanisk sti viser 60 hjemmehørende mose-, eng- og skovplanter på tavler. Da lavmoserne slås regelmæssigt, bør man blive på stierne.

Her lever den største bestand af lille vandsalamander i kantonen Fribourg. Stor vandsalamander, som stadig blev registreret i 2017, er siden forsvundet fra stedet, mens butsnudet frø, alpesalamander og almindelig tudse fortsat er godt repræsenteret.