Weesen Abbey, Dominikansk nonnekloster i Weesen, kantonen St. Gallen, Schweiz

Weesen Kloster er et dominikansk nonnekloster i kantonen St. Gallen med en kompakt bygningslayout, hvis kerne stammer fra slutningen af 1600-tallet og blev udvidet over tid. Komplekset kombinerer et kapel, boligkvarterer og serviceområder arrangeret til praktisk daglig drift gennem generationer.

Grundlæggelsen startede i 1232 som et beguine-fællesskab og sluttede sig formelt til dominikanerordenen i 1256, hvilket gør det til Schweiz' første dominikanske nonnekloster. Denne tidlige etablering formede dets udvikling som et af de ældste fællesskaber af denne art i det tysktalende område.

Navnet Maria Zuflucht (Maria, Tilflugt) har været brugt siden 1699; i 1400-tallet hed klosteret St. Verena. Nonnerne levede længe i enkelhed og fattigdom, og fællesskabet har tætte bånd til indbyggerne i Weesen. Ved jul, påske og pinse måtte søstrene gå til sognets kirke i Weesen.

Klosteret ligger i byens centrum, hvor Linth løber ud af Walensee, ved foden af en terrasseret skråning. Klosterkirken, der blev genopbygget mellem 1688 og 1690, og bygningerne er normalt ikke åbne for frie besøg; nonnernes klausur begrænser adgangen. Fællesskabet har længe levet i enkelhed og fattigdom, og dets historie er tæt knyttet til den lille by Weesen.

Klosterets bibliotek rummer omkring 8.400 værker, og bygningerne og arkivet er optaget i den schweiziske fortegnelse over kulturværdier af national og regional betydning. Fællesskabet levede længe med Linths oversvømmelser: den første dokumenterede oversvømmelse fandt sted i 1350, og i 1700-tallet ramte vandet klosteret tre gange og skyllede delvist fundamentet bort. Planerne om at genopbygge oppe på Gmählhøjen bortfaldt, da Linth-kanalen blev anlagt i 1800-tallet.