Nussbaumersee, Sø og arkæologisk sted i Hüttwilen, Schweiz

Nussbaumersee er en sø og et arkæologisk sted i Hüttwilen, der ligger mellem to større vandområder og bevarer rester af gamle trækonstruktioner under overfladen. Søens struktur med lavvandede og dybere zoner har beskyttet disse forhistoriske rester i tusinder af år.

Seebachtal blev besøgt af jægere og samlere i mellemstenalderen, 9500–5500 f.Kr. Omkring 1860 blev de første forhistoriske pæle fundet ved «Inseli»; i 1943 blev omkring en femtedel af et bosættelsesområde afdækket. Fundstedet, der har været formodet siden 1900, er en af fire thurgauske pæleboligpladser i UNESCOs verdensarv siden 2011. Landsbyen fra yngre bronzealder (870–850 f.Kr.) havde omkring hundrede træhuse på 10–25 m² på træplanker og lergulve, med keramik, smykker og genstande af bronze, træ, sten eller glas; da vandstanden steg, blev den forladt.

Søens navn optræder i flere former: Nussbommersee, Werdsee, Wertsee, Uerschhauser See og unterer See. Sammen med Hasensee dannede den tidligere Helfenberger Seen eller Ittinger Seen. Omkring 1860 blev vandstanden sænket med tre meter til landbrug, så søen blev delt i tre dele; siden midten af 1990'erne har Stiftung Seebachtal genoprettet dele.

Adgang til søen foregår til fods ad vandrestier nær Hüttwilen, der forbinder til det omkringliggende landskab og byder på forskellige steder til naturobservation. Den bedste tid at besøge er på tørre dage, hvor stierne er nemme at gå på.

Under vandet ligger rester af huse så velbevarede, at forskere har fundet hverdagsgenstande som værktøj og frø indeni. Disse organiske materialer giver sjælden indsigt i de tidligste indbyggeres dagligliv.