Saint Victor, Romansk kirke i Poschiavo, Schweiz

Sankt Viktor er kollegiatkirken i Poschiavo: et sengotisk skib med trappeformede støttepiller og spidsbuede vinduer, forbundet med et romansk stentårn, hvis øverste etage har krydsede buer og malede urskiver. Vestportalen, skåret i 1700, sidder under et gennembrudt rosenvindue; inde dækker et ribbehvælv skibet og det polygonale kor, og slutstenene viser en stenbuk, Poschiavos våben, en roset og en fugl.

Kirken blev påbegyndt i 1100-tallet og fik sit romanske klokketårn i første halvdel af 1200-tallet; i 1497 byggede Andreas Bühler koret, og i 1503 hvælvede Sebold Westolf skibet. Fra 1547 blev Skt. Victor delt med en protestantisk menighed, en ordning der blev afsluttet med den pavelige bulle i 1622 og «sacro macello poschiavino» i 1623. Interiøret blev ombygget i barokstil i 1653 og nygotik i 1902-1903; restaureringer fulgte i 1975, 1988-1989 og 2003.

Kirken er viet til Victor af Milano, Poschiavos skytshelgen. Fra 1547 blev den brugt fælles af katolikker og protestanter, som holdt gudstjenester på forskellige tidspunkter og vendte bænkene mod alteret eller prædikestolen; dette ophørte med udvisningen af de reformerte i 1623. En plakette mindes Edgar Aristide Maranta (1897–1975), en kapuciner fra Poschiavo, som blev ærkebiskop af Dar es Salaam.

Kirken ligger i centrum af Poschiavo, ikke på en bakke, og nås til fods gennem landsbyens stræder. Vestportalen med rektangulær indramning og blind kølbue er hovedindgangen; det toetages sakristi og det romanske klokketårn ligger på sydsiden. Interiøret bliver smallere fra vest mod øst, så skibet er bredest ved indgangen.

Hvælvningsstenene i skibet bærer en udskåret stenbuk, Poschiavos våben, en roset og en fugl, påfugl eller svane; det tredje hvælv har en indskrift, der minder om bygmesteren. Orgelet, bygget i 1889 af Friedrich Goll fra Luzern og ombygget i 1991, bevarer udskårne døre fra omkring 1500 i lombardiske skæreres stil med sankt Bartholomæus, sankt Rochus og sankt Martin af Tours.