Palaeontological Museum of the University of Zurich, Fossilmuseum i Zürich, Schweiz

Det Palæontologiske Museum ved Universitetet i Zürich er siden 2024 en del af universitetets naturhistoriske museum og har siden 1956 delt udstillingsareal med det zoologiske museum. Midtpunktet er en samling velbevarede marine fisk og saurier fra mellemtrias, omkring 245,9–228,7 millioner år gamle, fra Monte San Giorgio i Ticino, optaget på UNESCOs verdensarvsliste i juli 2003. Samlingen, ordnet efter systematik, stratigrafi og geografi, omfatter cirka 100.000 hvirvelløse dyr, 10.000 hvirveldyr og 6.000 Ticino-fossiler samt eksemplarer fra Schweiz, Alperne og Nordamerika.

Det palæontologiske institut og museum blev grundlagt i 1956 med Emil Kuhn-Schnyder som første direktør; samlingen var åben for offentligheden fra 1965, og museet blev officielt åbnet i 1991. Fossilerne går tilbage til 1600-tallet. Fra 1956 til 2024 delte det udstillingslokaler med Zoologisk Museum, og i 2024 blev det en del af Naturhistorisk Museum ved Universität Zürich.

Samlingen er ordnet efter principperne systematik, stratigrafi og geografi, og dens omkring 6.000 "Ticino-fossiler" stammer fra Monte San Giorgio i kantonen Ticino, som i juli 2003 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Siden 2024 er museet en del af Naturhistorisk Museum ved Universität Zürich.

Museet deler siden 1956 udstillingsareal med Zoologisk Museum i Zürich, så begge samlinger ses under samme tag. Det Palæontologiske Institut og Museum blev grundlagt i 1956; udstillingssamlingen har været åben for offentligheden siden 1965, og museet blev officielt indviet i 1991.

Samlingen er ordnet efter principperne systematik, stratigrafi og geografi og omfatter omkring 100.000 hvirvelløse dyr, 10.000 hvirveldyr og 6.000 fossiler fra Ticino. Den første professor i palæontologi var Bernhard Peyer, som havde lærestolen fra 1943 til 1955.