Saint John Abbey, Benediktinerkloster i Müstair, Schweiz

Sankt Johannes Kloster i Müstair, Val Müstair, er et benediktinsk nonnekloster, hvis kerne er den karolingiske klosterkirke, påbegyndt omkring 775 som et enskibet rum med tre apsisser og fladt træloft, senere flankeret af to lavere sideskibe til en femapsidisk plan. Indtil 1492 blev der indbygget et sengotisk netvælv omkring en meter under det oprindelige loft; de karolingiske fresker blev genopdaget i 1947 og frilagt indtil 1951. Anlægget omfatter også det toetages Helligkorskapel, dobbeltkapellet for sankt Ulrich og sankt Nikolaus samt Plantaturm.

Klosteret blev grundlagt omkring 780 af biskoppen i Chur. I 1167 blev det omdannet til et nonnekloster. Omkring 960 lod biskop Hartpert af Chur opføre det beboelses- og forsvarstårn, der senere blev kaldt Plantaturm, og som fra 1499 blev ombygget og forhøjet af abbedisse Angelina von Planta. Abbedisse Ursula Carl von Hohenbalken lod Fürstenzimmer opføre mellem 1642 og 1659.

Klosterkirken er viet Johannes Døberen, mens det toetages Helligkorskapel ved kirkegårdsindgangen fra 1500-tallet tjente som benhus nederst og sandsynligvis som begravelseskapel øverst. Nonnernes pulpitur, opført 1488–1492 under abbedisse Angelina Planta, har en brystning af støbt stuk med hvirvelrosetter og fiskeblæremotiver. Korstolene, der blev tegnet i 1948, erstattede et hesteskoformet sæt fra 1690 bestilt af abbedisse Lucia Francisca Quadri.

Klosteret ligger i Müstair i Münstertal, tæt på grænsen til italienske Vinschgau. Siden foråret 2006 forbinder timevejen klosteret med klosteret Monte Maria ved Mals, en grænseoverskridende rute, der er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Klostermuseet ligger i Plantaturm, det tre etager høje beboelsestårn vest for dobbeltkapellet.

De karolingiske fresker blev på et tidspunkt overkalket og glemt; de blev først genopdaget i 1947 og afdækket frem til 1951. Det sengotiske ribbehvælv, der blev bygget frem til 1492, ligger omkring en meter lavere end det oprindelige træloft, så en del af malerierne er stadig skjult bag hvælvets murværk.