Katholische Kirche Dübendorf, Moderne kirkebygning i Dübendorf, Schweiz.

Maria Frieden er en 45 meter lang betonkirke med basilikal grundplan, opført 1950–1952 efter tegninger af Ferdinand Pfammatter og Walter Rieger. Et trekvart tøndehvælv når 18 meter, dets ribber løber mellem vinduesvæggene helt ned til gulvet, og de lave sideskibe forstærker højdevirkningen. Den polygonale apsis har sin modpart i den polygonale indgangsfacade med orgelpulpitur og et stort vinduesroset; et mariakapel er bygget tværs over facaden. Det 45 meter høje tårn blev fuldført i 1963.

Katolske gudstjenester blev først genoptaget i Dübendorf i 1897, til at begynde med i dansesalen på restaurant Kreuz. I 1902 købte sognet en tidligere sæterhytte på Wilstrasse, der blev indviet som nødkapel den 21. december 1902 og brugt i halvtreds år. Den nuværende kirke blev opført 1950–1952 efter tegninger af Ferdinand Pfammatter og Walter Rieger; biskoppen af Chur, Christian Caminada, indviede den 27. april 1952. Sognet var blevet selvstændigt den 7. december 1926.

Sognet bærer navnet Maria Frieden, Maria Fredens Dronning, som biskop Christian Caminada indviede kirken til den 27. april 1952. Vinduernes billedprogram blev udformet af Alois Ender, sognepræst i Dübendorf 1942–1968. Sognet var også moderprovsti for Wallisellen, der blev udskilt 1. januar 1927, og omfatter fortsat Fällanden og Schwerzenbach.

Kirken ligger på hjørnet af Wilstrasse og Leepüntstrasse i Dübendorfs centrum. Efter at de bagerste bænke under orgelpulpituret er fjernet, rummer kirkerummet 400 gudstjenestedeltagere. Tårnet er 45 m højt, lige så højt som kirken er lang, og tårnkorset måler 4,20 m.

Den fjerde og femte klokke er viet til profeten Elias, piloternes skytshelgen, og til sankt Barbara, hærens og tårnenes skytshelgen, en hentydning til Dübendorfs militærflyveplads. De seks bronzeklokker, støbt af H. Rüetschi i Aarau, vejer tilsammen 14.820 kg og ringede første gang påsken 1963.