Giétro Glacier, Dalgletsjer i Valais, Schweiz

Giétro-gletsjeren er en 4,45 km lang dalgletsjer på nordsiden af De penninske Alper i Valais, i den øvre Bagnes-dal syd for Martigny og Verbier. Den får is fra snefelterne ved La Ruinette (3.875 m) og Mont Blanc de Cheilon (3.870 m), strømmer nordpå langs Mont Rouge du Giétro og drejer vestpå mellem Le Pleureur og Mont Rouge. Den sidste kilometer falder 40 % og er gennemskåret af mange spalter ned til omkring 2.750 m over Mauvoisin-søen.

I den lille istid nåede gletsjeren ned til det nuværende Mauvoisin-dæmnings sted og opdæmmede Dranse; søernes pludselige gennembrud blev kaldt canonnades du Giétroz. Den 25. maj 1595 dræbte en flodbølge 140 mennesker og ødelagde omkring 500 huse. I 1818 var søen 3,5 km lang og 60 m dyb; ingeniøren Ignaz Venetz lod bore en 198 m lang tunnel gennem isen, men isdæmningen brast den 16. juni klokken 16.30, 20 millioner m³ blev frigivet, og 34 til 44 mennesker omkom. Geologer i 1800-tallet betragtede hændelsen som et grundlæggende tilfælde i glaciologien.

Ordet giétro (eller giétroz, udtalt »dzyètre«) er i valais-dialekten et fællesord, der betyder »chalet« eller »ly«, af latinets jacitum, »herberg«, som også gav jetty, giète og zite. De lokale kaldte udbruddet i 1818 for »avallo«.

At nå gletsjeren kræver bjergvandring og ordentligt udstyr, da terrænet er stejlt, og forholdene kan ændre sig hurtigt. Sommermånederne giver de sikreste og klareste udsigter over isen, men besøgende bør være forberedt på pludselige vejrskift.

Ordet giétro, udtalt »dzyètre«, er på valais-dialekten et fællesnavneord for »chalet« eller »ly«, af latinets jacitum. Indbyggerne i Bagnes-dalen, der talte patois, kaldte hændelsen i 1818 for en »avallo«. For mange geologer i 1800-tallet hører denne ulykke og de analyser, den førte til, til grundlaget for glaciologien.