Kreuzlingen Abbey, Augustinerkloster i Kreuzlingen, Schweiz

Kreuzlingen Kloster er et tidligere augustinerkorherrekloster i Egelshofen, nu en del af Kreuzlingen. Kirken St. Ulrich og Afra, opført 1650–1653 af Stephan Gunertsreiner og Melchior Gruber efter Michael Beers planer, har en hvid facade, et firkantet tårn med kobbergrøn løgkuppel og et interiør, der fra 1764 blev omdannet i rokokostil.

Biskop Ulrich I af Kyburg-Dillingen grundlagde omkring 1125 augustinerkorherrenes hus ved at forene et hospital viet sankt Ulrich og sankt Afra med en ny kirke øst for Stadelhofen. Pavelig og kejserlig beskyttelse i 1144–45 gjorde det til et rigskloster. 27.–28. oktober 1414 husede abbed Erhard Dominik Lind pave Johannes XXIII, som skænkede ham en juvelbesat mitra. Thurgau-regeringen ophævede klosteret i 1848.

Navnet Kreuzlingen kommer fra latinets Crucis Lignum efter en del af Det hellige Kors, som biskop Konrad I bragte med fra Jerusalem i 900-tallet til et hospital i Stadelhofen. Klosteret opbevarede en gylden mitra, som pave Johannes XXIII skænkede, nu udstillet på Frauenfeld Slot. Den tidligere klosterkirke, der i 1967 blev ophøjet til mindre basilika, har loftmalerier af Franz Ludwig Herrmann med scener fra sankt Augustins liv.

Den tidligere klosterkirke St. Ulrich og St. Afra, genopført 1650–1653 et kanonskud fra Konstanz, er nu sognekirke og siden 1967 en mindre basilika. En brand under restaureringen i 1960'erne ødelagde næsten hele interiøret, men koret med smedejernsgitteret fra 1737 af Johann Jakob Hoffner og Oliebjergskapellet fra 1760 overlevede. Se efter dem, når du kommer ind.

Navnet stammer fra et stykke af Det Sande Kors, som efter sigende blev bragt fra Jerusalem af Sankt Konrad i det 10. århundrede. Denne relikvie tiltrak pilgrimme i århundreder og forvandlede stedet til et vigtigt mål for religiøse rejser.