St. Gallen Cathedral, Klosterkatedral i St. Gallen, Schweiz

St. Gallen Katedral er en senbarok kirke i St. Gallen, Schweiz, opført 1755–1766. Østfacaden flankeres af to 68 meter høje tårne med urskiver og grønne kobberløg; det lyse skib har rødt tegltag og høje buevinduer. Indvendigt forbinder en rotunde skib og kor, og loftsfreskerne er indrammet af lysegrøn og lyserød stuk.

Den nuværende kirke blev påbegyndt i 1755 under fyrsteabbed Cölestin Gugger von Staudach: Peter Thumb opførte skibet og rotunden efter tegninger af Gabriel Loser og Johann Caspar Bagnato, grundstenen blev lagt i 1756, og kirken blev indviet i 1760. Koret blev tilføjet fra 1760 under Johann Michael Beer von Bildstein, og tårnene blev færdige i 1766. Loftmalerierne er af Joseph Wannenmacher; interiøret blev ført tilbage til sin oprindelige stand i 1962–67.

Kirken er katedral for bispedømmet Sankt Gallen, oprettet i 1847, og fungerer også som sognekirke for domsognet. Den fulde indvielse er viet til helgenene Gallus og Otmar: Gallus, den irske munk, der byggede sin eremitbolig her i 612, og Otmar, klosterets første abbed fra 719. De dobbelte korstole med relieffer fra den hellige Benedikts liv er udført af Joseph Anton Feuchtmayer.

Bygningen åbner sine døre i løbet af dagen for besøgende, der ønsker at udforske interiøret og nå galleriet. Guidede ture giver indsigt i arkitekturen og forklarer detaljer om stukarbejdet i koret og alterområdet.

Sydalteret rummer en klokke, som sankt Gall efter traditionen bragte med fra Irland, en af de tre ældste bevarede klokker i Europa. De ni klokker er fordelt mellem tårnene: syv mindre i sydtårnet, de to bourdonklokker i nordtårnet og to mere i tårnenes lanterner.