Mont Blanc de Cheilon, Alpint bjerg i Valais, Schweiz

Mont Blanc de Cheilon er en 3.870 meter høj top i De Penninske Alper med stejle klippeflader og fire gletsjere på skråningerne. Bjerget ligger i et område omgivet af andre store Alpetoppe og byder på forskellige klatreruter for forskellige niveauer.

Bjerget blev første gang besteget i 1865, da bjergbestigere nåede toppen under vanskelige forhold. Denne tidlige bestigning satte toppen på kortet som et mål for alpinsk eventyr.

Navnet Cheilon, også stavet Seilon, hører til gletsjeren og Col de Cheilon (3.243 m), som klatrere passerer på normalruten til toppen. Bjerget danner dalbunden i Val des Dix, og begge tilgangshytter bærer dalens navn: Cabane des Dix (2.928 m) og Cabane des Vignettes (3.158 m). Førstebestigningen blev gjort af Johann Jakob Weilenmann og J. Felley den 11. september 1865.

Normalførste rute starter fra Cabane des Dix (2.928 m) eller Cabane des Vignettes (3.158 m), går over Col de Cheilon (3.243 m) og følger vestryggen, med passager af grad II nær toppen. Østryggen traverseres ned til Col de la Serpentine (3.547 m) via Cheilongletsjerens østlige arm. Om vinteren skis vestryggen, de sidste meter til fods.

Nordvæggen falder fra toppen ned mod Cheilon-gletsjeren, som dannes i to arme ved dens fod. Normalruten undgår væggen og går over Col de Cheilon (3.243 m) og vestryggen, med korte passager af grad II nær toppen.