Lukmanier Pass, Bjergpas i de schweiziske alper mellem Graubünden og Ticino, Schweiz.

Lukmanierpasset er en schweizisk alpovergang på 1915 m mellem Medel (Lucmagn) i Graubünden og Olivone i Ticino, som forbinder Disentis/Mustér med Biasca. Vejen stiger cirka 19 km fra Olivone og 20 km fra Disentis; siden Lai da Sontga Maria-reservoiret blev fyldt i 1960'erne, ligger det højeste punkt nord for passet i en galleri på 1972 m. Det gamle hospits med kapel blev oversvømmet af søen, og erstatningsbygningerne blev indviet i 1965 og 1967.

En romersk møntskat fundet i Malvaglia og en spydspids fra omkring 600 ved passet viser, at overgangen var i brug allerede i slutningen af 200-tallet. Passet blomstrede efter grundlæggelsen af Disentis kloster i begyndelsen af 700-tallet og var under Stauferne Schweiz' vigtigste nord-syd-forbindelse. Otto I, Henrik II, Frederik I og Sigismund krydsede det; Otto I midt om vinteren. Rollen gik senere til Gotthard- og Splügenpassene; den moderne vej blev bygget 1872-1877.

Navnet kommer fra latin lucus magnus, «stor lund». Hospicet, der blev grundlagt i 1374 med et kapel viet Maria, blev oversvømmet af Lai da Sontga Maria-magasinet; erstatningen blev indviet 1. august 1965 og kapellet, finansieret af NOK, i 1967. Ved Santa Maria-oratoriet står Giovanni Genucchis granitstatue af Madonna med barnet fra 1956.

Vejen er åben hele året på grund af sin lavere højde, men vinterbilister bør forvente aftenlukninger under kraftigt snefald. Det er klogt at tjekke forholdene på forhånd og medbringe ekstra brændstof, da servicefaciliteter er begrænsede på toppen.

Passet ligger på det europæiske vandskel: vandet i Val Cadlimo lige syd for passet løber som Medelser Rhein mod Nordsøen. Vejens højeste punkt er ikke passet selv, men en galleri nord for det i 1972 m, anlagt da Lai da Sontga Maria-magasinet oversvømmede den gamle vej i 1960'erne.