Theodul Pass, Bjergpas mellem Schweiz og Italien

Theodulpasset ligger i omkring 3.300 meter og forbinder Zermatt i Schweiz med Breuil-Cervinia i Italien over de østlige Penninske Alper. Ruten krydser snemarker og klippeterræn, med en bjerghytte på passet, der giver ly for vandrere og klatrere.

En stenøkse fundet i 1895 nær passet stammede fra Bretagne og dateres til neolitikum (4000–3500 f.Kr.), hvilket viser sommerbrug allerede dengang; nær toppen blev der også fundet en romersk møntskat fra 1.–4. århundrede e.Kr., nu på Alpint Museum i Zermatt. Rester af delvist brolagte kløvstier fra 1200-tallet, da gletsjerne var trukket tilbage, ses stadig. I 1688 blev der bygget en savoyisk bastion på passet, hvor gletscherforskeren D. Dollfuss i 1865 oprettede en meteorologisk station.

Passet har navn efter biskop Theodul af Sion, brugt fra slutningen af 1600-tallet; Dufour-kortet fra 1862 kaldte det stadig Matterjoch. Walserne, som i første halvdel af 1200-tallet bosatte sig i Valais' sydlige dale, færdedes her, og nær toppen findes rester af deres delvist brolagte kløvstier. En romersk møntskat fra 1.–400-tallet, fundet ved passet, vises på Alpemuseet i Zermatt.

Passet kan passeres hele året ad skiløjperne, der er anlagt på begge sider; på nordsiden går de over den næsten flade Øvre Theodulgletsjer, mens den italienske vestside er isfri. Den italienske Theodulhytte ligger cirka 100 m nord for og 32 m over passhøjden. Fra Italien nås passet fra Breuil-Cervinia ad en blind vej; fra Schweiz stiger stier op fra Trockener Steg og Gandegghütte.

En stenøkse fundet nær passet i 1895 stammer fra Bretagne og dateres til neolitikum (4000–3500 f.Kr.), hvilket tyder på, at overgangen allerede dengang blev brugt om sommeren. Nær passets top blev der også fundet en romersk møntskat fra 1.–4. århundrede e.Kr., som nu findes på Alpint Museum i Zermatt.