Lake Hallwil, Sø i Aargau og Luzern, Schweiz.

Hallwilersøen er 8,4 km lang, op til 1,5 km bred og 47 m dyb med et areal på 10,3 km², hvoraf fem sjettedele ligger i Aargau og en sjettedel i kantonen Luzern. Aabach er dens vigtigste tilløb og afløb. Siv kantede dele af bredden, små både færdes på vandet, og bag den modsatte bred rejser en snedækket bjergkæde sig.

Søen blev dannet under Würm-istiden, da en endemoræne opdæmmede dalen. Omkring 1300 havde den flere navne, blandt andet Halwiler se og lacus de Seingen, før navnet efter fogederne af Hallwyl blev det gængse; de havde fiskeri- og sejladsrettigheder, og deres domstol holdt til i Birrwil, Beinwil am See, Mosen og Seengen. Søen blev først offentligt tilgængelig i 1859.

Søens navn kommer fra herrerne af Hallwyl, som havde fiskeri- og sejladsrettigheder og lavere domsmyndighed over vandet; deres søret blev holdt ved bredden i Birrwil, Beinwil am See, Mosen og Seengen, og fra 1429 gik halvdelen af bøderne til fiskerne. Deres voldgravsslot Hallwyl ligger på en ø i Aabach omkring en kilometer nord for søen, ikke i søen.

En 22 km lang sti går rundt om hele søen, men cykling er forbudt på den. Seetalbahn (Lenzburg–Luzern) løber langs hele vestbredden, mens østbredden betjenes af buslinjer. Om sommeren sejler søens rederis både; i kolde vintre kan søen fryse til.

Den 17. september 1938 satte sir Malcolm Campbell med sin egenbyggede racerbåd Blue Bird K3 verdensrekord på vand på 210,66 km/t på Hallwilersee. Søen var først åben for offentligheden fra 1859, og siden 1883 løb Seetalbahn langs vestbredden.