Walensee, Bjergsø mellem kantonerne Glarus og St. Gallen, Schweiz

Walensee er en sø i de østlige schweiziske forbjerge, omkring to tredjedele i kantonen St. Gallen og en tredjedel i Glarus. Den ligger 419 m over havet i en dal formet af Rhingletscheren, er 24 km² stor og 151 m dyb. Churfirsten hæver sig på nordbredden op til 2.306 m; langs sydbredden løber motorvejen A3 og jernbanen Ziegelbrücke–Sargans.

Søen blev første gang nævnt i 843 som "lacu riuano" og udgjorde i tidlig middelalder sproggrænsen mellem alemannerne i vest og rætoromanerne, kaldet Welschen, i øst, hvilket forklarer betydningen af det tyske navn. Indtil Linth-reguleringen 1807–1811 løb Linth uden om søen, og Maag var dens afløb; Escher-kanalen gjorde derefter Linth til hovedtilløb, forstørrede afvandingsområdet og sænkede vandstanden med 5,5 m.

Navnet Walensee betyder "velskernes sø": i tidlig middelalder dannede den sproggrænsen mellem alemannerne mod vest og de retoromansk-talende mod øst, og i 843 omtales den som lacu riuano. På nordbredden gør det milde klima i Quinten, som kun nås med båd eller til fods, det muligt at dyrke palmer, figner, kiwi og vin. Franz Liszt tilegnede søen klaverstykket "Au lac de Wallenstadt", skrevet efter hans rejser i Schweiz i 1830'erne.

De fleste landsbyer omkring søen er tilgængelige med tog eller bil, selvom nogle fjerntliggende steder kræver vandring eller bådrejse for at nå. Bær passende fodtøj og tjek vejret, da forholdene på bjergstier kan ændre sig hurtigt.

Schnittlauchinsel nær søens østlige ende, i kommunen Quarten, er den eneste ø i Walensee. På den nordlige bred ligger Seerenbach-vandfaldene og kilden Rinquelle. I 1830'erne inspirerede søen Franz Liszt til klaverstykket "Au lac de Wallenstadt".