Toronto Harbour, Naturlig havn i Toronto, Canada.

Toronto Havn er en naturlig bugt på den nordlige bred af Lake Ontario, beskyttet af Toronto Islands. Den deles i inderhavnen, som nås via Western Gap eller Eastern Gap, og yderhavnen, anlagt i 1950'erne og 1960'erne bag Outer Harbour East Headland. Don-floden når inderhavnen via Keating Channel.

Havnens nordbred var oprindeligt lave sandskrænter lige syd for den nuværende Front Street, med bugtens munding vendt mod vest og en sandet halvø som sydlig grænse. Sand, der blev eroderet fra Scarborough Bluffs omkring 10 km mod øst, blev ført vestpå af søens strømme og opbyggede halvøen. Byen York, grundlagt i 1793 i et rektangel af ti karréer mellem Front-, Berkeley-, Duke- (nu Adelaide) og George Street, byggede en statslig kaj til omladning af skibslaster. Eastern Gap opstod, da storme brød gennem sandtangen mellem 1852 og 1858, og Harbour Trust gjorde den senere permanent.

Havnens navn knyttes til senecafolkets legende om Gaasyendietha, et søuhyre, som siges at vise sig i Ontariosøen og af og til i bugten. På vandet sejler færger fra Jack Layton-terminalen ved enden af Bay Street til Toronto Islands, og vest for York Street lægger lystbåde og festbåde til.

Indre havn nås via Western Gap, en 120 meter bred kanal, der er over 31 meter dyb, eller via Eastern Gap, cirka 200 meter bred, som de fleste fragtskibe bruger. Færgerne til Toronto Islands afgår fra Jack Layton Ferry Terminal ved enden af Bay Street, og til Billy Bishop Lufthavn kommer man med færge og tunnel.

Redpath sukkerraffinaderi på nordkysten er den sidste havnerelaterede industrivirksomhed der; størstedelen af de omkringliggende arealer blev parker og kulturfaciliteter i Harbourfront. Fragtskibe leverer stadig råsukker dertil. I havnen findes også sagnet om Gaasyendietha, et senecavæsen af Loch Ness-typen, som efter sigende af og til ses i Ontariosøen og i bugten.