Sable Island National Park Reserve, Nationalparkreservat på en isoleret ø i Nova Scotia, Canada.

Sable Island Nationalparkreservat er et beskyttet område på en isoleret ø ud for Nova Scotias kyst. Øen strækker sig omkring 42 kilometer og har klitter formet af havstrømme og kystprocesser.

Øen blev første gang set af den portugisiske opdagelsesrejsende João Álvares Fagundes i 1520–1521. I 1801 oprettede Nova Scotias guvernør John Wentworth redningsstationer, og James Morris bosatte sig der med sin familie, hvilket indledte en fast menneskelig tilstedeværelse. Ved den canadiske konføderation i 1867 overgik øen til forbundsregeringen, og den 17. oktober 2011 blev den officielt erklæret som nationalpark.

Øens navn kommer fra fransk île de Sable, »sandøen«. Rygtet om forlis tiltrak »wreckers«, plyndrere der blev anklaget for at lokke skibe ind på sandbankerne; i 1801 sendte viceguvernør John Wentworth Seth Coleman for at fjerne en mand og en kvinde, som boede der for dette formål. Det første registrerede forlis var den engelske Delight i 1583.

Adgang kræver forudgående tilladelse fra Parks Canada, og rejser er begrænset til guidede ture og charterflyvninger. Vejret på det åbne hav ændrer sig hurtigt, så besøgende bør medbringe varme lag og planlægge efter skiftende forhold.

Øens hestepopulation anslås til 375 dyr, ikke over 550. Af de husdyr, der blev bragt dertil fra 1500-tallet og frem, er kun heste tilbage; kvæg, geder og kaniner er forsvundet. Sandforskydninger blotlægger af og til rester af atlantiske hvalrosser.