Nova Scotia peninsula, Halvø ved Atlanterhavskysten i Nova Scotia, Canada

Nova Scotia-halvøen ligger langs Canadas atlanterhavskyst og grænser op til Atlanterhavet, Maine-bugten, Fundy-bugten og Northumberland-strædet. Området har kystbyer, fiskerlandsbyer og landbrugsområder i indlandet forbundet med veje og lokale transportruter.

Mi'kmaq-folket beboede først regionen, før franske bosættere ankom og etablerede samfund. Utrecht-traktaten fra 1713 overførte kontrollen til Storbritannien, hvilket afsluttede fransk styre og begyndte en periode med engelsktalende bosættelse og udvikling.

Maritime traditioner præger dagliglivet her, med fiskersamfund og kystbosættelser, der stadig er afhængige af havet for deres levebrød og identitet. Besøgende bemærker denne forbindelse gennem aktive havne, arbejdsbåde og lokale, der tilrettelægger deres rutiner efter tidevand og årstider.

Halifax fungerer som det vigtigste indgangspunkt med lufthavn og havnefaciliteter, der forbinder til internationale destinationer, og som base for at udforske halvøen. Et netværk af kyst- og indlandsveje forbinder byer, landsbyer og naturattraktioner i hele området.

En geologisk forkastningslinje deler halvøen og skaber forskellige landskabstræk og forskellige vegetationsmønstre på hver side. Denne naturlige grænse former subtilt, hvordan terrænet ændrer sig, når man bevæger sig gennem regionen.