Belarusian State Museum of Folk Architecture and Life, Museum for folkelig arkitektur nær Minsk, Hviderusland

Det hviderussiske statslige museum for folkelig arkitektur og liv er et frilandsmuseum i Ozertso sydvest for Minsk, nær sammenløbet af floderne Menka og Ptitj. Udstillingsområdet er opdelt i sektorer efter historisk-etnografiske regioner, hvoraf tre er åbne: Centrale Hviderusland, Podneprovje og Poozerje. Her står over 25 monumenter af træarkitektur fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, blandt dem kirker, et klokketårn, et kapel, et fælles kornlager, en skole, en smedje, møller og bondegårde med genskabte interiører.

Maler Ferdinand Ruszczyc foreslog allerede i 1908 et frilandsmuseum, men Første Verdenskrig forhindrede planen; et andet forsøg nær Vilnius i 1931 endte med hans død i 1936 og Anden Verdenskrig. Den 9. december 1976 vedtog Ministerrådet i Den Hviderussiske SSR resolutionen om at oprette museet. En arbejdsgruppe brugte det følgende årti på planer, og i 1988 blev projektet fra Det Hviderussiske Restaurerings- og Designinstitut godkendt. Området ligger 4 km fra Minsk, nær sammenløbet af floderne Menka og Ptitj.

Bygningerne viser, hvordan landfamilier organiserede deres hjem, og hvad der betød mest i deres daglige liv, fra familiens soveområder til køkkenrum, hvor mad blev tilberedt og delt. Besøgende kan se, hvordan rummenes indretning og placeringen af genstande afslører meget om fællesskabets værdier og personlige praksisser.

Området dækker 151 hektar, og tre sektorer er åbne: Centrale Hviderusland, Podneprovye og Poozerye. Om sommeren kører en hestevogn, om vinteren en slæde, og om sommeren afgår en båd fra museets bro. Korchmaen, der er over 200 år gammel, serverer nationale retter.

Nogle af møllerne på stedet virker stadig og kan male korn, når forholdene er rigtige. Du kan se, hvordan vand- eller vindkraft drev de mekaniske tandhjul, der fik disse møller til at fungere.