Kirche St. Lambertus, Sognekirke i Büllingen, Belgien

Sankt Lambertus-kirken i Manderfeld, en del af kommunen Büllingen, er en treskibet bygning af pudset sandsten. Det romanske tårn hviler på en sokkel af store kampesten og bærer en ottekantet spids af skifer; tårnets hjørner har indslag af rød sandsten. Vinduerne er gotiske med spidsbuer, og koret er omgivet af to sakristier, hvoraf det ene er dateret 1656.

Kirken nævnes første gang i det 14. århundrede i et register over sogne i Kölns stift, men dens oprindelse går tilbage til det 11. eller 12. århundrede, hvor tårnets romanske fundament blev lagt. Den nuværende bygning stammer fra omkring 1520, hvor tårnet blev genbrugt, og skibet blev genopbygget. Våbenskjoldet for Trier-vælgeren Richard von Greiffenklau på tårnet bærer årstallet 1549, selvom han døde i 1531. Renoveringer fulgte i det 16., 17. og 18. århundrede og i slutningen af det 20. århundrede.

Kirken er viet til sankt Lambertus, og landsbyens korsvej opstod fra en relikvie af Det hellige Kors, som to pilgrimme bragte med fra Det hellige Land i 1765. I Manderfeld dannedes et korsbroderskab, som sammen med præsten Hilger Urbanus bestilte stationerne. De nygotiske statuer af de fire evangelister står nu på væggene i sakristiet fra 1659.

Kirken ligger i Manderfeld i Büllingen kommune i det tysktalende fællesskab i Belgien. De tretten korsvejsstationer af rød sandsten står langs en græsstribe på kirkens sydside; den fjortende, Siebenschläfer-Häuschen, findes i en fritstående kapellignende bygning mod nord i højde med tårnet. Alle stationer blev restaureret mellem 2000 og 2001.

Den fjortende station nord for tårnet er en kapellignende bygning, hvis niche viser syv figurer, der sørger over Kristi legeme; den kaldes Siebenschläfer-Häuschen. De tretten sandstensstationer langs sydmuren og dette hus blev hugget af billedhuggeren Heinrich Hörner, hvis værksted lå i Prüm.