Château de Fayenbois, Renaissanceborg i Jupille-sur-Meuse, Belgien

Château de Fayenbois er den bevarede herskabelige bolig i et slot opført i 1625 i Maas-stil, af røde mursten med vandrette kalkstensbånd og en rektangulær grundplan på cirka 22,5 gange 13,5 meter. Et rundt murstenstårn med sekskantet spir rummer indgangsdøren, og en fast bro fra 1830 krydser den opfyldte voldgrav. Det stejle skifertag har tagvinduer og et slankt hjørnetårn.

I 1619 pantsatte fyrstebiskop Ferdinand af Bayern herredømmerne Jupille, Bellaire og Queue-du-Bois til Guillaume Fayen, der var vendt hjem fra Rom; han lod slottet opføre fra 1625 i en stil nær Curtius-palæet og gav det sit navn. Derefter gik det gennem familierne Nivolara (1681), Balthasar (1713), van der Heyden de Bilsa (1726), de Rosen (1732), de Thiriart (1818), de la Roussellière (1838) og Sepulchre. Taget styrtede delvis sammen i 1971; i 1972 købte Jupille ruinen for en million belgiske franc, og Liège restaurerede den 1993–2000.

Navnet Fayenbois kommer fra Guillaume Fayen, som 18. november 1619 fik herredømmerne Jupille, Bellaire og Queue-du-Bois og gav navn til slottet og kvarteret; på vallonsk hedder det Fayin-Bwès. Indgangsdøren sidder i et rundt trappetårn med sekskantet spir, og den klassicistiske portal er fra anden halvdel af 1700-tallet.

Slottet fungerer nu som plejehjemmet La Clairière de Fayenbois og er ikke åbent for almindelige besøg. Besøgende kan se bygningen udefra og gå en tur rundt om de omkringliggende områder.

Den faste bro fra 1830 erstattede en vindebro over den opfyldte voldgrav, og dens plan minder stadig om det kernetårn, der stod her før 1625. I parken, som Amédé de la Rousselière anlagde i 1830 i engelsk landskabsstil, spænder to små broer over Ruisseau du Fond de Holleux, og en bue af rå kalkstensblokke krones af ruinen af et nygotisk kapel.