Sint-Waldetrudiskerk, Gotisk sognekirke i Herentals, Belgien.

Sint-Waldetrudiskirken er en basilika i brabantisk gotik med et lavt krydstårn mellem koret og skibet, bygget af sandsten fra Balegem og dækket med skifer. Koret med omgang og sidekapeller er fra 1417–1449, mens det treskibede langhus med syv fag blev påbegyndt i 1453. Vestgavlen har en statue af skytshelgenen (1978, M. Peeters), og tårnet fik en nåleformet spids i 1901.

Opførelsen begyndte i 1300-tallet med det usædvanlige krydstårn, rejst før tværskibene og skibet. Koret, som tilskrives Gillis van den Bossche, blev færdiggjort i 1449; det treskibede langhus fulgte fra 1453. Efter at det østlige kor forfaldt under generalstaterne (1576–1584), blev det lukket med en teglstensmur dateret 1626 og 1646. Et sakristi blev tilføjet i 1785.

Kirken rummer ni malerier af Herentals-slægten Francken, virksom i 1500- og 1600-tallet, flere af dem triptyker. Det mest kendte værk er altertavlen fra Bruxelles, udført omkring 1520 af Passier Borreman, som viser martyrdøden for Sankt Crispinus og Crispinianus, skomakernes og garvernes skytshelgener. Efter 1584 blev de tyve sidealtre fyldt med malerier fra Francken-værkstederne.

Adgang til kirken er gennem Kerkplein i det centrale Herentals, og dørene er hovedsageligt åbne fredag til søndag eftermiddag. Det er klogt at tjekke de præcise besøgstider på forhånd, da de kan variere afhængigt af sæsonen.

Krydstårnet, det eneste bevarede fra 1300-tallet, står mellem kor og skib i stedet for i vest, usædvanligt for brabantisk gotik. Spiret fra 1901 erstattede en klokkeformet afslutning fra 1796. Skib og kor står desuden skævt i forhold til det lave tværskib.