Sint-Albertuskerk, Kirke i Genk, Belgien.

Sint-Albertuskerk er en teglstenssalekirke opført 1939–1941 efter tegning af Henri Lacoste, med et meget massivt tilbygget tårn efter forbillede af tårnet på Sint-Niklaaskerk i Veurne. Skibet har et højt og stejlt saddeltag, og frontfacaden præges af dybe, høje mitraformede vinduer med krystalglas støbt ind i beton. Indgangsportalens saddeltag løber parallelt med kirkens.

Sint-Albertuskerk blev opført mellem 1939 og 1941 efter tegning af Henri Lacoste som en såkaldt minekatedral for Zwartberg. Det massive tårn, der er bygget op ad kirken, er udformet efter forbillede fra tårnet på Sint-Niklaaskerk i Veurne, mens selve kirkebygningen næsten forsvinder under et højt og stejlt saddeltag. De dybe, høje mitraformede vinduer med krystalglas støbt i beton var en nyhed på den tid.

Kirken kaldes en minekatedral, en henvisning til kulbrydningen i Zwartberg, som formede sognet. Inde står et 9 meter højt Barbaratoren, et helgenskrin for sankt Barbara, minearbejdernes skytshelgen. Interiøret er skumt, med venetiansk glasmosaik og en bronzelysestage; alteret, ciboriet og begge amboner blev tegnet af Henri Lacoste.

Bygningen er åben for offentligheden og bruges regelmæssigt til gudstjenester og fællesskabsaktiviteter. Hovedindgangen ligger på Kerkplein på Hoevenzavellaan i Genk, så den er let at finde.

Inde i kirken står et ni meter højt Barbaratårn viet til minearbejdernes skytshelgen, som minder om kirkens minebaggrund. Alteret, ciboriet og begge amboner blev tegnet af arkitekten Henri Lacoste, og venetiansk glasmosaik giver farve til det dunkle kirkerum.