Sint-Niklaaskerk, Kirkebygning i Diksmuide, Belgien

Sint-Niklaaskerk er en treskibet teglgotisk basilika med syv fag og et massivt vesttårn i fire etager, kronet af en skiferklædt lanterne. Tårnets tredje etage har tre spidsbuede klokkeåbninger, og i hjørnerne står trappet støttepiller. Sideskibet mod syd er forbundet med tårnet, hvis stueetage bruges som dåbskapel; mod sydvest er der tilbygget et trappetårn med muret spir.

Kirken blev indviet i 1144 af biskop Milo af Thérouanne og udvidet i 1200-tallet. Efter branden i 1333 blev den genopbygget med rester af den ældre bygning. I 1914 brugte det tyske artilleri, der skød fra Klerken, tårnspiret som sigtepunkt og ødelagde kirken; arkitekt Jozef Viérin ledede genopbygningen i 1923–1925. Brandbomber den 27. maj 1940 brændte den igen, og restaureringen under Jozef og Luc Viérin varede til begyndelsen af 1950'erne.

Kirken er viet til sankt Nikolaus, søfolkenes skytshelgen, et naturligt valg for en by, der engang var knyttet til havet. I sideskibene udstilles genstande, der blev reddet fra ruinerne efter Første Verdenskrig: fragmenter af kapitæler, lysestager og en polykrom statue af en uidentificeret kvindelig helgen. I våbenhuset står en kopi af kirkeeværgenes egebænk fra 1542.

Kirken ligger nær Diksmuides bymidte tæt på Grote Markt og er let tilgængelig fra rådhusområdet. Besøgende bør forvente, at den primært er åben under gudstjenester, med regelmæssige åbningstider.

Ifølge 1600-tallets forfatter Antonius Sanderus ligger komponisten Jacobus Clemens non Papa begravet i Sint-Niklaaskerk. Oplysningen hviler alene på Sanderus; der vises ingen grav eller mindeplade til besøgende, så forbindelsen til komponisten er en skriftlig overlevering og ikke en synlig grav.