Meise Botanic Garden, Botanisk have i Meise, Belgien

Meise Botaniske Have strækker sig over 92 hektar i Meise og Wemmel og rummer omkring 18.000 arter. Plantepaladset i Wemmel er et glaskompleks på én hektar: tretten store drivhuse, 8 til 16 meter høje, omgiver toogtyve mindre samlingshuse og stod færdigt i 1958. Området omfatter Bouchout Slots jorder og jorderne til Meise Slot, hvoraf kun orangeriet er bevaret. Bækken Amelvonnebeek løber gennem det.

Haven opstod fra haven ved det tidligere Nassau-palads i Bruxelles, hvor École centrale blev oprettet i 1797. I 1826 blev den botanisk have i Saint-Josse-ten-Noode; i 1870 købte den belgiske stat den, og samlingerne voksede. Flytningen til det 92 hektar store Bouchout-gods i Meise og Wemmel begyndte i 1958 og var afsluttet i 1970'erne. Den 1. januar 2014 overgik den føderale have til Flandern og fik navnet Meise Botaniske Have.

Havens navn ændrede sig, da den blev overført fra den belgiske forbundsstat til Flandern den 1. januar 2014 og blev Botanisk Have Meise. Tidsskriftet Plant Ecology and Evolution, startet i 2010, udgives sammen med Det Kongelige Belgiske Botaniske Selskab. Emiel Van Rompaey-prisen, finansieret af en arv fra hans søster Irma, uddeles hvert andet år for floristisk forskning.

Haven strækker sig over Meise og Wemmel, omkring ti kilometer fra centrum af Bruxelles. Plantepaladset, færdiggjort i 1958, dækker en hektar: tretten store drivhuse mellem 8 og 16 meter høje omgiver toogtyve mindre samlingsdrivhuse. Balat-drivhuset, tegnet i 1854 af Alphonse Balat og flyttet fra Bruxelles, står ved Bouchout-parken med urtehaven og træplantningerne ved siden af.

Frøbanken opbevarer frø fra vilde planter i frostbokse ved -20 °C, heriblandt 211 vilde bønnesorter, verdens største samling af sin art. Haven har også to Wollemia nobilis, et nåletræ, der kun var kendt fra 90 millioner år gamle fossiler, indtil levende træer blev fundet i Australien i 1994; forskere blev ført dertil med bind for øjnene for at holde stedet hemmeligt.