Sint-Truiden Abbey, Benediktinerkloster i Sint-Truiden, Belgien

Sint-Truiden Kloster er et tidligere benediktinerkloster, hvis bevarede romanske vesttårn rejser sig over en lavere teglstensbygning med en spids stenbue. Tårnet er bygget af skiftende bånd af rødbrun tegl og lysegrå sten, med lodrette stenbånd og et lille buet vindue nær toppen. Klosterkirken, 100 meter lang og 26 meter bred, blev revet ned i 1798; kun tårnet og dele af krypten er tilbage.

Sankt Trudo grundlagde klosteret omkring 655 i Sarchinium, det sted der blev Sint-Truiden. I 883 blev det hærget af normannerne, og kort efter 817 havde fællesskabet antaget Benediktsreglen. Abbed Adelardus II lod i tredje fjerdedel af 1000-tallet opføre en romansk klosterkirke på 100 meter; den blev revet ned i 1798, fire år efter at klosteret var blevet ophævet.

Klosteret er viet til sankt Trudo, som grundlagde klosteret omkring 655; hans grav gjorde det til et pilgrimssted, men indvielsen til hans navn blev først officiel i 1100-tallet. Klosteret havde patronatsret over mange sognekirker, ofte viet til sankt Clemens, som blev æret her. Barokporten fra 1665 blev bygget til klosterets tusindårsjubilæum.

Af kirken fra 1000-tallet er det romanske vesttårn og dele af krypten tilbage; den barokke port fra 1665 markerer klosterets indgang. Dele af ringmuren, der blev påbegyndt omkring 1520 under abbed Willem van Brussel, står stadig. Anlægget ligger i centrum af Sint-Truiden, byen der voksede op omkring klosteret.

Det bevarede vesttårn i klosterkirken fra 1000-tallet fungerede som kernetårn i krig: omkring tårnet blev der opført træstilladser, hvorfra klosterets fjender blev beskudt, blandt andet under konflikterne med nabobyen Brustem. Tårnet og dele af krypten er alt, hvad der er tilbage af en kirke, der var 100 meter lang og 26 meter bred.